Velkommen til en helt speciel zoneterapiskole
 
Ved at kombinere fag fra biopatien med det gammelkendte og effektive håndværk, zoneterapi, klæder vi dig på til både at kunne behandle og rådgive dine klienter. 
Du får mange af de samme grundlæggende fag som i biopat/naturopath-uddannelsen, bl.a. hele biopatiens fundament, som handler om sygdomsforståelse fra den vestlige og østlige tankegang sammen med blandt andet ernæringsterapi, reguleringsterapi, homøopati, symbioseterapi, klientpsykologi og øreakupunktur. 
Du er altså med vores zoneterapeutuddannelse meget tæt på at blive biopat/naturopath ibm og derfor bliver du zoneterapeut i biologisk medicin (ibm), hvilket er en beskyttet titel. 
Zoneterapi er en specifik behandlingsform med massage og tryk på fødderne, der afspejler hele kroppen. Du lærer tydning af foden, du lærer om de muskler og nerver, der er relateret til de forskellige organsystemer, og vi inddrager selvfølgelig hele meridianlæren i sygdomsforståelsen og i den praktiske zoneterapi.
 
Vi bringer dig også et skridt videre, idet vi inddrager muskel- og fascielæren som en vigtig komponent til at forstå, hvorfor zoneterapi er så effektiv og giver dig også redskaber via akupressurpunkter og andre manuelle teknikker til det bedste grundlag for behandling af f.eks. sportsskader og andre gener fra muskler, sener og knogler.
 
Du kan ikke blive zoneterapeut uden at have den toårige uddannelse i anatomi, fysiologi og sygdomslære (AFS) – læs mere om AFS her. AFS-uddannelsen kan du tage samtidigt med at du studerer til zoneterapeut.
 
Find prisen for uddannelsen til zoneterapeut i biologisk medicin i menuen under “Priser”.
 
MØD VORES NUVÆRENDE OG TIDLIGERE STUDERENDE, OG HØR OM DERES OPLEVELSER PÅ STUDIET