NATUROPATH i massageterapi & muskelopbygning

Moduler

Nærværende oversigt er opbygget i to dele. Den første del fortæller om alle de fag, som du deler med biopater, urteterapeuter og zoneterapeuter — disse fag kaldes fællesfag.

 

Den sidste del fortæller dig om de specifikke fag, du skal have som naturopath imt. At vi fortæller om dem til sidst, betyder ikke, at du skal vente med dem alle. De kan godt ligge på nogle datoer undervejs.

 

Her har du en modulvejledning i forbindelse med din uddannelse til Naturopath i massageterapi og muskelopbygning. Tanken er at give et indblik i en logisk opbygning af studiet.

 

Du skal igennem en del fag/moduler, før du kan kalde dig selv Naturopath imt, så afsæt gerne tre til fem år til at tage uddannelsen.

 

Fagene bliver udbudt mindst en gang om året eller hvert andet år. Det er vigtigt, at du selv holder øje med, om der er ændringer, men vi vil gøre vores bedste for at sende ud i god tid, hvis der skulle ske noget uforudsigeligt.

 

Ændringer bliver annonceret i facebookgruppen ”Institut for Biologisk Medicin studerende”, og du vil kunne følge med også på https://biologisk-medicin.nemtilmeld.dk, hvor du skal huske at tilmelde dig til undervisningerne.

 

Undervisningsmaterialet til studiet får du udleveret på et usb-stik. Her er kompendier og studie- anvisninger samt film- og undervisningsoptagelser.

 

Bøger til studiet finder du på litteraturlisten. Mange kan lånes på biblioteket.

 

Rigtig god fornøjelse med planlægningen!

 

Vi glæder os til at møde dig undervejs i studiet!

 

Kærlig hilsen

Marianne Palm og Dinna Trehøje, skoleledere

Studievejledning

Vil du gerne have specifik vejledning, skriver du blot til skolen: administration@biologisk-medicin.dk. Her er Dinna parat til at hjælpe dig.

 

Gennemgang af uddannelsen
Uddannelsen består af en del fag, hjemmeopgaver, hovedopgaver, journalskrivning og evt. én frivillig selvstændig afsluttende hovedopgave. Der er skriftlige online-eksamener undervejs i de enkelte fag og én afsluttende mundtlig eksamen.
Der skelnes mellem fællesfag og overbygning.

 

Alle fag består af meget mere end fremmødeundervisning, for kompendier, studieanvisninger, film og webinarer klæder dig på til at blive en af Danmarks bedste behandlere i indvortes naturlige metoder. Undervejs i studiet vil du møde studerende, som har valgt et eller flere fag, der alt sammen peger hen mod den afsluttende eksamen, hvor du bliver, alt efter hvad du ønsker:

  • Biopat/naturopath ibm,
  • Urteterapeut ibm
  • Zoneterapeut ibm
  • Naturopath imt
imt står for ”i massageterapi & muskelopbygning”, som gør din titel beskyttet. 

Fællesfag

For alle fag gælder, at hovedopgaver og journaler skal indsendes til rettelse, mens øvrige opgaver ikke skal indsendes. De er ment som hjælp til din egen indlæring.

Den angivne studietid pr. fag er estimeret og skal ses i forhold til, at der læses tre til fem timer pr. uge.

Alle hovedopgaver og journaler sendes til hovedopgave@biologisk-medicin.dk.

MODUL OVERSIGT — FÆLLESFAG

Grundlæggende sundhedsteorier og herefter meridianlære

Det kan være en god ide at begynde med 2-dages kurset: Grundlæggende sundhedsteorier. Meridianlære tager du blot, når du har tid.

Sundhedsteorierne er selve fundamentet for uddannelsen og giver en god forståelse af den holistiske tankegang i forbindelse med at behandle det hele menneske. Faget giver dig et solidt udgangspunkt for resten af studiet. Du kan allerede gå i gang med at anvende undervisningen med det samme på venner og klienter, når du har deltaget på undervisningens to dage.

Begge fag er samlet vurderet til tre måneders studietid.

I faget tages der udgangspunkt i kompendier og studieanvisninger til bl.a. bogen ”Sundhedshåndbogen” af Marianne Palm m.fl. (2018). I meridianlæren tages der udgangspunkt i studieanvisninger til et kompendium.

  • Grundlæggende sundhedsprincipper: 2 x 7 timer (Lærer: Marianne Palm)
  • Meridianlære: 2 x 7 timer (Lærer: Ann Britt Larsen)
  • Eksamen i Grundlæggende sundhedsprincipper: 5 timer
  • Eksamen i meridianlære: 3 timer
Ernæringsterapi

Faget er et af de største på studiet, for udover, at der er flere undervisningsdage, som du kan tage i dit helt eget tempo og i den rækkefølge, der passer til dig, er der store gedigne studieanvisninger og kompendier, som gør dig til en af de bedste udi ernæringsprincipper og ernæringsterapi.

 

Det er en rigtig god ide at følge alle studieanvisningerne og gøre nøjagtigt, som der står og i den rigtige rækkefølge.

 

Du kan godt vælge at tage det i en anden rækkefølge, men det er logisk at begynde den mundtlige undervisning med fx ”Ernæring, Frede Damgaard” og så tage de øvrige i den rækkefølge, de bliver udbudt.

 

Modulet er samlet vurderet til 9-12 måneders studietid. Der er i alt fire deleksamener på modulet, så du ikke skal til en alt for stor eksamen til sidst.

 

Del 1: Grundlæggende ernæringsterapi med udgangspunkt i studieanvisninger til kompendier og derudover studieanvisninger til ”Lev sundt – med vitaminer og mineraler” af Henrik Dilling (2016), ”Kvinder – fit, feminine og fantastiske” af Torben Bremann (2016) og ”SÅDAN!” af Anders Bach (2020). Dertil nogle linksamlinger fx om ”Urter og krydderier i din mad”, så vi kan hæve niveauet af sunde danske og udenlandske elementer i vores dagligdag.

Du bliver klædt fuldstændig på til at forstå, hvorfor det er nødvendigt som behandler at kende alt til vitaminer og mineraler, du får et af de mest grundige kurser udi kosttrends, – og dem findes der mere end 22 af!, og du lærer danske læger og forskere at kende, som også har opdaget, at inflammationshæmmende kost kan gøre en forskel for vores kroppe.

Vi er meget funderet i forskning men også sund fornuft og ikke mindst erfaringer, og her ligger vi mest vægt på den skandinaviske eller europæiske forskning, når det gælder ernæring. For der er store geografiske forskelle, som har afsæt i kultur, klima og vaner i forskellige lande. Du vil her, som i de andre fag blive mødt af medstuderende og lærere, som er parate til en livlig debat – hvad er vigtigt i det kolde nord af fødevarer, hvordan motiverer vi klienter og medborgere til at få flyttet

Del 2: Fordøjelsen, fedtsyrer, mælkesyrebakterier og aminosyrer med udgangspunkt i studieanvisninger til kompendier og derudover studieanvisninger til ”Fordøjelse en fornøjelse” af Marianne Fjordgård & Eva Lydeking (2005), studieanvisning til en grundig gennemgang af fedtsyrernes opbygning, mælkesyrebakterier og aminosyrer. Du får en indføring i fedtsyrer og mælkesyrebakterier med baggrund i den seneste forskning, alle nyhederne, baggrunden for at holde sin mikrobiom i optimal tilstand og ikke mindst, hvorfor nogle mennesker genetisk ikke er lige så gode som andre til at fordøje alverdens grønsager og frugter. Du får baggrundsmateriale til at diskutere fedtsyrer på højniveau og kigge på studier fra ind-og udland.

Undervejs får du også inspiration du kan give videre til dine klienter om fermenteringer af urter, krydderier og grøntsager.

Del 2: Fordøjelsen, fedtsyrer, mælkesyrebakterier og aminosyrer med udgangspunkt i studieanvisninger til kompendier og derudover studieanvisninger til ”Fordøjelse en fornøjelse” af Marianne Fjordgård & Eva Lydeking (2005), studieanvisning til en grundig gennemgang af fedtsyrernes opbygning, mælkesyrebakterier og aminosyrer. Du får en indføring i fedtsyrer og mælkesyrebakterier med baggrund i den seneste forskning, alle nyhederne, baggrunden for at holde sin mikrobiom i optimal tilstand og ikke mindst, hvorfor nogle mennesker genetisk ikke er lige så gode som andre til at fordøje alverdens grønsager og frugter. Du får baggrundsmateriale til at diskutere fedtsyrer på højniveau og kigge på studier fra ind-og udland.

Undervejs får du også inspiration du kan give videre til dine klienter om fermenteringer af urter, krydderier og grøntsager.

Vi kommer til at arbejde med spørgsmål som fx:

  • Skal vi alle være veganere eller vegetarer?
  • Hvem har brug for ekstra aminosyrer – er det kun for bodybuildere?
  • Hvem har brug for kosttilskud, eller kan de fleste godt klare sig uden, blot man spiser sundt?
  • Hvad er et kosttilskud egentlig, og hvorfor må du ikke sælge dem i din klinik? Eller bør lade være?
  • Hvad siger den nyeste forskning om vitaminer og mineraler som terapeutisk redskab?
  • Hvilke nordiske anbefalinger ligger til grund for Fødevarestyrelsens anbefalinger?
  • Sport og motion – hvordan er behovet, så man så let som muligt kan restituere?


Med andre ord:
Tusindvis af delelementer udi ernæringsmæssige spørgsmål vil blive gennemgået og du vil blive klædt på til at møde dine klienter udi en motiverende forandring i livet, hvis det er nødvendigt.

 

Del 3: Udvidet ernæringsterapi med udgangspunkt i studieanvisninger til følgende tre bøger; ”Andre boller på suppen” af Mia Damhus (2013), ”Kinastudiet” af Campbell & Campbell (2016) og ”Når diagnosen er kræft” af Inge Kellermann (2013).

Når du er nået her til del 3, kan der komme endnu mere fokus på diskussionerne, for der er ikke en endelig facitliste, der gælder for alle mennesker i verden. Vi har trods det, at vi alle er homo sapiens meget forskelligt genetisk ophav, vi lever i forskellige kulturer og miljøer, jordbunden er mere udpint nogle steder end andre, og i det hele taget får du her på studiet en tilgang, der handler meget om individet, om familien, og hvilke behov, der er, hvad enten man bor langt ude i den rolige natur eller midt inde på den alle tider pulserende stenbro.

Du vil også opleve, at vi diskuterer forskning, den gode og den mindre gode med afsæt i, at vi allerhelst ønsker forskning så tæt på skandinaviske forhold som muligt. Det gælder både for emner som fedtsyrer, urter, brugen af lægemidler og kosttilskud etc.

Del 4: Mad med udgangspunkt i studieanvisninger til “Asiatiske Lækkerier” af Tom Kime (2008), ”Salattøsen” af Mette Løvbom (2016) og ”Grønne proteiner” af Lisbeth Tordendahl (2013).

At være katalysator for sine klienter, venner og familie udi så vigtigt et emne som mad, handler i høj grad om viden, så man kan fungere som inspirator og motivator. Derfor bliver du kastet ud i vidt forskellige universer lige fra mandesalater til små finurlige kyllingeanretninger fra det asiatiske køkken. Grønne proteiner er heldigvis blevet en del af mange danskeres daglige bevidsthed om sundere livsstil, men jo, der synes at være langt endnu, når vi i butikskøerne lurer ned i indkøbsvognene: der er godt nok mange, der har fødselsdag hver dag, hvis cola, slik og kager egentlig kun var til festdage…

Hvordan kan du styrke iderigdommen hos de travle forældre eller måske ungkarlen, der har boet alene i 40 år?
Du kommer ikke på madkurser, men bliver klædt på udi køkkenkunsten gennem små lette øvelser og observationer i dit eget hjem. 

Urter, krydderier, de bedste nødder, de bedste olier – og der er mere end en mening om det, – vil være en naturlig del undervejs i modulet.

 

  • Grundlæggende ernæringsterapi: 2 x 7 timer (Lærer: Frede Damgaard)
  • Kosttrends: 1 x 7 timer (Lærer: Marianne Palm og              Montserrat Farré) (Du skal se en undervisningsfilm med Montse, hvor hun gennemgår alle kosttrends, og sende 5 spørgsmål 1 måned før til administration@biologisk-medicin.dk)
  • Fedtsyrer: 1 x 7 timer (Lærer: Rikke Agersted)(Du skal se en undervisningsfilm om fedtsyrer af Rikke Agersted inden undervisningen og sende 5 spørgsmål 1 måned før til administration@biologisk-medicin.dk)
  • Over og undervægt: 1 x 7 timer (Lærer: Montserrat Farré)
  • Børneernæring: 1 x 7 timer (Lærer: Marianne Palm)
  • Kost og kræft: 2 x 7 timer (Lærer: Inge Kellermann)(Optagelse af tidligere undervisning)

  • Eksamen i ernæring er delt i 4:
  • Eksamen del 1: 5 timer
  • Eksamen del 2: 5 timer
  • Eksamen del 3: 5 timer
  • Eksamen del 4: 5 timer
Reguleringsterapi

Her møder du for alvor al viden om produkter, forskning og urter. Hvor ernæringskurserne tit ligger om efteråret, ligger reguleringsterapi om foråret, og derfor kan du også vælge at tage regulering før ernæring, eller ligesom du har lyst til.

Reguleringsterapi er det andet af uddannelsens to store fag, der ligesom ernæring godt kan tage et års tid at nå igennem. Reguleringsterapi består af en hel stribe af discipliner, og to af fagene, phytoterapi (læren om lægeplanter) og homøopati, er de bærende elementer i undervisningen. Hvis du vælger at blive urteterapeut ibm, kan du undlade homøopatien, da du får mange andre fag senere, som er relateret til urteterapeuternes virke.

Dertil kommer lægemiddelære og fødevaresikkerhed, hvor lægemiddellære er to dages undervisning. Disse fag kan du tage, når du har tid og lyst og uafhængigt af alle andre fag, hvis blot du har skrevet kontrakt på hele uddannelsen (og ikke er modulstuderende). Og vi vil gerne understrege, at lægemiddellære flyder frit hen over alle skolens fag.

Lidt mere om phytoterapi

Du skal begynde med phytoterapidelen, som består af en lang række film af Marianne Palm, der dykker langt ned i urternes verden. Derefter er der tilstedeværelsesundervisning i phytoterapi del 1 og 2. Først derefter kan du tage homøopatien, som er homøopati 1 og 2, eller for urteterapeuter gå videre til de øvrige urtefag, som er specifikke for dig, der vil have den titel.

For både phytoterapidelen og homøopatien er det en god ide, at du er godt i gang med anatomi, fysiologi og sygdomslære (AFS), for lærerne går all-in på sygdomsbeskrivelser.

Modulet er samlet vurderet til 9-12 måneders studietid. Reguleringsterapi har to eksamener i phytoterapidelen og den overordnede reguleringsterapi. .

Du kommer helt tæt på 130 plantemonografier, du lærer det meste om produktudvikling, om produktionsmetoder, og du lærer at gå i dybden med, hvornår en tørret droge, en tinktur, en flydende ekstrakt eller en tørekstrakt er relevant som terapeutisk værktøj.
Du får indblik i al den forskning, der findes, eller du lærer at finde forskningen selv og gøre det forståeligt for dine kommende klienter. Du får en del plantekemi men i en let og forståelig form, en viden om planternes indholdsstoffer, du kan tage med dig og anvende på droger fra hele verdenen. Nogle er ikke tilladte eller tilgængelige her i Danmark, men hvem ved om du en dag nedsætter dig som biopat/naturopath ibm eller urteterapeut i udlandet?

 

Al den viden du får er grundlæggende for, at du bliver attraktiv som konsulent hos kosttilskudsfirmaer eller hvad med at eje din egen helsekostbutik?
Mange af vores tidligere studerende er i dag i store stillinger rundt om i danske firmaer, hvor de er med som produktudviklere, indkøbere eller kører ud som sælgere.

Kvalitetssikring og fødevaresikkerhed med Tine Krejsager handler om kvalitetssikring, e-numre, standarder og certifikater.

Lægemiddellære handler om farmakologi og den medicinske behandling af forskellige lidelser i forhold til virkningsmekanisme, potentielle bivirkninger og interaktioner.

I reguleringsterapi tages der udgangspunkt i flere forskellige kompendier, bl.a. et kompendium i plante- og urtemonografier samt videoer. Inden Phytoterapi del 4 og 5 skal man se phytoterapi 1, 2 og 3 på film. 

Derudover er der studieanvisninger til ”Kend din urt – det gode kvindeliv med naturens medicin” af Rikke Goerlich (2014) og ”Intelligente celler” af Bruce H. Lipton (2015).

Vi har også et stort sæt af linksamlinger, som du skal igennem, men glæd dig, det er super god viden at have med, når du en dag skal afsøge, hvor du finder de bedste muligheder for dine klienter eller gerne vil undervise i et eller flere fag.

  • Phytoterapi 12 timer (Lærer: Marianne Palm) film
  • Phytoterapi 1 2 x 7 timer (Lærer: Marianne Palm & Chantelle Mclean)
  • Phytoterapi 5 2 x 7 timer (Lærer: Marianne Palm, Ken Lunn)
  • Lægemiddellære 2 x 7 timer (Lærer: Mette Saxtoft og Marianne Palm)
  • Fødevaresikkerhed 1 x 7 timer (Lærer: Tine Krejsager)
  • Eksamen i reguleringsterapi: 2 x 5 timer
Immunologi og symbioseterapi

I dette fag dykker vi ned i immunforsvaret og hvordan vi kan beskytte det, hvad der sker når det banale bliver livstruende, hvilke slags mikroorganismer vi står overfor mm.

Her tages der udgangspunkt i studieanvisning til ”Immunforsvarets nye ABC – Bekæmp infektioner, allergier og inflammationer” af Pernille Lund (2012).

Ud over det skriftlige materiale, som er på alle vores hovedfag, er der et eller flere webinarer med Eva Lydeking i dette omfangsrige fag. Eva bor i Afrika, og derfor er det ikke muligt med fysisk fremmøde. Derudover vil du undervejs i studiet møde masser af symbioseterapi på fx de komplementære strategidage. 

Faget afsluttes med skriftlig eksamen og skal være klaret i god tid før den afsluttende eksamen.

  • Eksamen i immunologi og symbioseterapi: 5 timer

Ovenstående fag er de teoretiske fællesfag i alle uddannelserne på vores skole, og hertil kommer en række fag, der er obligatoriske, men ikke bygget op af store kompendier og studieanvisninger. De kan tages i den rækkefølge, der passer dig bedst.

Psykologi

Klientpsykologi
Bliv klogere på dine kommende klienter, bliv klogere på dig selv. Lær om kriseteorier, kommunikationsmodeller, brugen af mange forskellige metoder til at komme fra A til B.

Det anbefales at tage modulet så tidligt i uddannelsen som muligt. Det er et sted, der skaber de bedste forudsætninger for resten af dit studie og dit senere virke som komplementær behandler.

Klientpsykologi er et 4-dages internat på Egmont Højskolen ved Odder. Du lærer om det personlige og samtidig professionelle møde mellem ”terapeuten og klienten” og dine egne reaktioner i den forbindelse. Derfor kan du ikke undgå at lære noget om dig selv!

Modulet består af et 4-dages undervisningsinternat og er som regel i august måned.
Faget er uden forberedelse.

Klientpsykologi har en eksamen på kun tre timer, og den er god at tage lige efter kurset.

I klinisk blik

Her vil du få skærpet din observationsevne. Ydre tegn kan nemlig nemt indikere, hvad der foregår inde i kroppen. Faget supplerer vores viden om klienten sammen med det, klienten fortæller os. Men der er ingen facitliste! Alle mennesker er forskellige og har forskellige påvirkninger samt genetiske sammensætninger med i bagagen. I klinisk blik ser vi på de mest oplagte ydre tegn, som indikerer ubalancer, og bruger dem som supplement til vores vejledning. Kroppen vil blive gennemgået fra top til tå mht. ydre tegn og symptomer på sygdom eller ubalancer, og hvad det kan betyde.

Velvære, lindring, optimal balance og terapi.

Vi kan alle sammen få inspiration til at drikke en kop urtete gennem butikker og sociale medier. Vi bliver måske også inspireret af, hvad en kvinde gør for sig selv for at komme videre efter en penicillinkur, eller vi er landet i en facebookgruppe, der har specialiseret sig i en eller anden form for kur eller diæt.

Alt sammen er godt og dejligt, men det har ikke noget med terapi at gøre, og hvordan vi arbejder som terapeuter. Et menneske med en eller flere sygdomme har brug for en kvalificeret sparringspartner, som ved, at han eller hun har dygtiggjort sig udi de specifikke problematikker, der er nødvendige for at få en værdifuld viden om problemerne. Som ved, at man både skal være en dygtig håndværker, have stor forståelse for sine klienter, have højest mulige viden på området og være ydmyg: For der er meget vi ved, og der er lige så meget, vi ikke ved.

Det er kun en godt uddannet terapeut, der kan mestre det.
Og vi uddanner terapeuter med et solidt fundament bag os til at skabe den nødvendige støtte til vores klienter.

Komplementær strategi og functional medicine

Faget består af en stribe af forskellige vinkler, lige fra psykologi til muskellære. Der bliver ofte, men ikke altid, inviteret eksterne lærere ind, indimellem bruger vi dagene til fordybelse i forskning, andre gange til nogle helt anderledes og nye vinkler.

Modulet består af otte undervisningsdage, ofte som fire kurser over to dage, otte dage i alt. Pr. år!
Det betyder, at hvis du er fire år om uddannelsen, er det 32 dage i alt. Er du tre år om uddannelsen, er det 24 dage. Er du fem år om uddannelsen, er det 40 dage i alt. 

Hvorfor? Fordi vi vil uddanne de allerbedste komplementære behandlere, og det kræver masser af viden. Du kan dog stykke noget af det sammen af film, som består af tidligere optagede webinarer. Det gælder især, hvis du bor i Jylland og ikke altid kan komme til Sjælland. Men det skal være undtagelsen og ikke reglen og gælder kun, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Faget kan både være med og uden forberedelse. Som regel er der ingen forberedelse. Faget er uden eksamen, og du kan være med fra dag ét på uddannelsen.

Obs! Foregår hovedsageligt i Roskilde.

Komplementære strategidage – Velkommen til et univers af unik viden i alt lige fra psykologi til viden om markedsføring til forskning indenfor fermenteringer, co-enzymer til at få energi af, om forståelsen af kiropraktikkens verden, om at finde vejen gennem sit genetiske ophav eller noget helt syvende.

Modulet består af 4 undervisningsdage. Der bliver udbudt 8 dage om året, så du udvælger blot de 4 dage, der passer bedst ind i din kalender!
Det betyder, at hvis du er fire år om uddannelsen, er det 16 dage i alt. Er du tre år om uddannelsen, er det 12 dage. Er du fem år om uddannelsen, er det 20 dage i alt.

Øreakupunktur, to dage med ”hands-on” viden

I følge den klassiske øreakupunktur, som især stammer fra Kina og den franske læge Nogier, kan vi ved tryk eller nåle behandle forskellige organer og organsystemer. Det ydre øre tegner et spejl af kroppens indre tilstand og ved at udvælge et eller flere punkter, kan vi skabe en støtteterapi til de øvrige behandlingsmuligheder, vi anvender som biopater/naturopather/urteterapeuter/zoneterapeuter/manuelle terapeuter.


Øreakupunktur er et fag, der supplerer den øvrige undervisning rigtig godt. Du kan bruge øreakupunktur til at hjælpe klienten “her & nu” og til på sigt at støtte dit øvrige program til klienten.


Faget er uden forberedelse og uden eksamen. Det er et ”hands-on-fag”, hvor teknikken læres på modulet, og så gælder det om at øve sig flittigt derhjemme.


For at deltage i øreakupunktur skal du have deltaget i Grundlæggende sundhedsprincipper og Meridianlære.

Modulet består af 1 x 2 dages undervisning. Faget har ingen eksamen. Du får ikke særskilt diplom, da det er en del af hele skolens terapeutuddannelser og kan derfor ikke stå alene.


Alle ovenstående fag er uddannelsens grundfag. Herefter kommer overbygningen.

Nu er du klar til at tage modul 9, hvor undervisningspensum opsummeres, I gennemgår cases og bliver klar til klientpraktikken. 
Den afsluttende eksamen

Eksamen foregår på den sidste dag i forbindelse med klientpraktikken. For at gå til eksamen skal du kunne fremvise dokumentation for bestået uddannelse i anatomi, fysiologi og sygdomslære (AFS). Du skal til eksamen vise, at du kan gennemføre en klientkonsultation på ca. halvanden time, hvor du både får skrevet journal og skrevet et regenerationsprogram. Du skal medbringe samtlige hovedopgaver på et USB-stik, så censorerne, en læge og en biopat/naturopath/urteterapeut kan se kvaliteten af dit arbejde undervejs på studiet.

Derefter skal du argumentere for dine valg over for læreren, en censor fra vores faglige forening og en censor, der er speciallæge.

Det er også censorkorpset herfra, der bliver brugt, hvis en lærer mener, du skal til reeksamination undervejs i studiet, og du ikke er enig i afgørelsen.

Uddannelsen afsluttes med karakteren bestået/ikke-bestået ligesom i de andre fag.

 

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at skrive til: administration@biologisk-medicin.dk.

 

De bedste hilsner
Marianne Palm og Dinna Trehøje, skoleledere

MODUL OVERSIGT — NATUROPATH imt FAG

Selve massageterapien begynder med ni grundlæggende basismoduler, der ligesom resten af studiet er bygget op af kompendier, studieanvisninger, film og videoer, men nu skal du heldigvis i gang med de meget håndgribelige teknikker.

 

I hvert basismodul er der to fremmødedage ud over det skriftlige teoretiske og praktiske hjemmearbejde.

 

Af nøgleord, vi kan nævne for de første massageterapimoduler, er:

Basismodul 1 – indledning, så du kan komme i gang hjemme

Praktisk indledning om alt lige fra jobmuligheder til forskellige typer af massagebrikse, valg af massageolier og ikke mindst arbejdsstillinger, så du passer på dig selv.

Det første modul klæder dig på til dine første private kunder, hvor du kan øve dig på familie og venner, så her får du både massagegrebene, vi gennemgår for første gang muskellære (der bl.a. handler om funktion, udspring, holdningsmuskler og fascielle muskler), og hele kroppen gennemgås, både for at du kan komme i gang med at bruge det hjemme, men også for, at du allerede nu får øje på, hvordan der kan være en sammenhæng mellem musklerne, fx hvad svage lægmuskler kan skabe af problemer for ryggen etc.

Det første modul slutter af med, at vi også tager fat på den mere generelle skadesbehandling.

 

Massage regionalt i zoner – vi begynder i zone 1 – den øverste del af ryggen

Her ligger en hel flok muskler, du skal kende, så du kan arbejde med dem, både når de er raske, men også når der er problemer efter langvarig og måske forkert brug af nogle af muskelgrupperne. Det er jo det moderne menneskes altoverskyggende problem, når det gælder muskelsmerter – hele den øverste del af vores muskler med nakke, skuldre og den øverste del af ryggen er hos mange fyldt med infiltrationer og myoser, fysiologiske problemstillinger og nogle gange med en vigtig rådgivning fra andre eksperter til klienten, så I sammen har det fulde overblik over problemets omfang.

Du lærer om musklerne, deres forløb og senetilhæftninger i den øverste del af ryggen på Basismodul 1

I undervisningen indgår triggerpunkter, udspænding af zone 1 samt MET.

muskelgruppe
Basismodul 2

Her fortsætter vi ned langs rygsøjlen, får kigget på lændens og  baldernes store arbejde med at holde os oprejste Vi fortsætter den teoretiske undervisning om bl.a.
Skadescyklus

Inflammation

Muskelskader (behandling)

Slimsække (behandling)

Myoser (behandling)

Rice, cryoterapi, som er to vigtige elementer ved akutte skader

 

Du lærer om musklerne, deres forløb og senetilhæftninger i den nedre del af ryggen samt baldemuskler på Basismodul 2

I undervisningen indgår triggerpunkter, udspænding af zone 2 samt MET.

Slimsække, også kendt som bursae (entalsform: bursa), er små hulrum med væske, kendt som synovialvæske, der fungerer som smøremiddel og stødabsorberende puder mellem sener, muskler og knogler i kroppen. Disse strukturer hjælper med at reducere friktion og forhindre skade under bevægelse. Slimsække findes i nærheden af led og andre områder af kroppen, hvor friktionen mellem væv kan være uundgåelig.

Når en person udfører gentagne bevægelser eller oplever skader, kan slimsækkene blive irriterede eller betændte, en tilstand kendt som bursitis. Bursitis kan medføre smerte, hævelse og begrænset bevægelighed i det berørte område. Det er en tilstand, der ofte kræver hvile, antiinflammatorisk medicin og nogle gange fysioterapi.

Almindelige områder, hvor slimsække findes, er fx i skuldrene, albuerne, hofterne og knæene.

Basismodul 3

Nu er vi nået til den nederste del af kroppen hvordan vores to ben skal kunne bære os gennem livet sammen med de muskler, der hæfter på vores rygsøjle og går hele vejen gennem bækkenet og ned til knæene eller forbi knæene.

Du bliver undervist i:

Ægte led/uægte led

Knæleddets opbygning

Ankelleddets opbygning

Psoas-problemer

Behandlingsstrategi i underekstremiteterne, herunder skadesbehandling

 

I undervisningen indgår triggerpunkter, udspænding af zone 3 samt MET.

Hamstrings har flere vigtige funktioner, herunder bøjning af knæleddet og udvidelse af hofteleddet. De er involveret i mange dagligdagsaktiviteter såsom løb, gang og at sidde ned.
Basismodul 4

Nu bevæger vi os op i kroppen igen til skuldrene, der ligesom bækkenet er et af de mere komplekse områder, da de skal kunne håndtere rigtig mange bevægelsesmønstre. Skuldre, albuer og håndled samt hænder kaldes tilsammen for overekstremiteterne, og de meget ofte inflammationsramte områder får den bedste støtte gennem dine massageteknikker og øvrige viden.

 

Overekstremiteternes opbygning

Skulderled

Albueled

Håndled

 

Du lærer om musklerne, deres forløb, senetilhæftninger m.m. på basismodul 4 – zone 4:

I undervisningen indgår triggerpunkter, udspænding af zone 4 samt MET.

Basismodul 6 – i alt seks dage

Nu handler det om klienter på briksen, som ikke længere er dine medstuderende. Vi hjælper hinanden med at finde klienter, der gerne vil lægge krop til et par vidunderlige timer, hvor vi når hele vejen rundt om de problematikker, klienten har, men også giver en helkropsmassage.

Alle dage er træning med øveklienter og efterfølgende evaluering og opsamling, så vi sammen får kigget på, hvor der måske skal trænes lidt mere, og det får du rig lejlighed til på de efterfølgende moduler.

De seks dage afsluttes med en skriftlig deleksamen, som dækker over alt det, du har lært på basismodulerne.
Del eksamen foregår hjemmefra, som du kender fra andre teoretiske fag på skolen, og tæller således ikke med i det samlede timetal.


Nu har du været gennem alle de grundlæggende basismoduler, så du kan give en helkropsbehandling og støtte op om andre specifikke områder. Vi bevæger os nu videre til det, der allermest adskiller en god gammeldags gang massage, som jo altid er herlig, til at blive massageterapeut og specialiseret i muskelopbygning.

Afsluttende undervisning for dig, der har været med hele vejen og er klar til dit endelige eksamensbevis

 

To dage, hvor den ene er til den afsluttende eksamen.

Du har, hvis du har fulgt undervisningen trin for trin, nu fået enorme mængder af viden, som du skal fremvise for skolens censorkorps. Inden den helt endelige eksamen får du lejlighed til at stille alskens spørgsmål til den lærer, der skal føre dig op til den endelige eksamen.

 

Praktiske forhold

Hvor du fra fællesfagene på skolen har oplevet, at der er plads til at hoppe ind og ud på kurserne, følger du dit eget hold på ovenstående moduler. Det er vigtigt, at det er trygt og rart at modtage undervisning, hvor vi kommer så tæt på kroppen. På de specialiserede enkeltfag inviterer vi dog studerende fra resten af skolen til at deltage i en del af undervisningen, da den også er relevant for dem.


Undervejs vil du møde forskellige lærere med forskellige kompetencer og ikke mindst forskellige erfaringer. Det skaber en skole i evig forandring og muligheder for dig til hele tiden at forny din viden og få inspiration til dine klienter.

Derfor forbeholder vi os også ret til ændringer, så vi altid er en skole, der inddrager den nyeste viden.

 

Et overblik over basisfag og specialiserede enkeltfag:

  • 18 dage kun med massageterapi
  • 18 dage med specialiserede enkeltfag, inkl. bevægelsesterapi og muskelopbygning. Heri indgår:
  • 2 dage i massage til babyer og børn
  • 1 dag i bækkenet
  • 2 dage i restitution
  • 2 dage i menneskets særlige fysiologi
  • 2 dage i ryggens særlige problemstillinger
  • 2 dage i kinesiotape
  • 4 dage i ansigtsmassage
  • 2 dages massage med æteriske olier
  • 1 dag afsluttende før eksamensdagen (eksamen er dermed ikke talt med)

    Afsluttende eksamen har sin egen dag.

36 dage i alt, ekskl. fællesfagene.