Mød nyuddannede zoneterapeut Christy

Mit navn er Christy og jeg er zoneterapi-studerende på Institut for Biologisk Medicin.
Jeg er inden længe færdig og jeg er så glad for at jeg valgte denne uddannelse, da den giver så meget mening i forhold til at arbejde holistisk med kroppen.
Jeg har på egen krop mærket hvor effektivt zoneterapi er, og det var tanken om at kunne gøre den forskel for andre, der ledte mig til at tage uddannelsen. Det der desuden vægtede højt for mig, er den grundige undervisning i både Ernæringsterapi og Reguleringsterapi som er en del af uddannelsen. Vores undervisning har været en rigtig god kombination af teori og praksis, og den har givet mig lyst til at dykke mere ned i den traditionelle kinesiske medicin og de forskellige teknikker der findes.

Jeg elsker at have en manuel terapi-form som jeg kan benytte, hvor en rigtig fin kontakt skabes med klienten.
Jeg er fascineret af kroppens måde at kommunikere med os på, og netop zoneterapien kan give os adgang til at styrke kroppens egne fantastiske mekanismer.

Jeg har åbnet dørene for min lille hjemme-klinik i Ågerup, Nord for Roskilde, og jeg nyder at give mine klienter ro og nærvær, da det for mange er et tiltrængt pusterum fra hverdagens travlhed. Jeg tilbyder mine behandlinger til elev-priser, mens jeg færdiggør det sidste af min uddannelse. Det er fantastisk allerede nu at mærke den gode respons jeg får på behandlingerne, hvilket bekræfter mig i, endnu engang, at denne behandlingsform kan så meget. Jeg glæder mig til fortsat at dygtiggøre mig og tilegne mig viden som kan komme mine klienter til gode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.