På Institut for Biologisk Medicin elsker vi at grave et spadestik dybere!

Du kan sagtens blive biopat/naturopath ibm uden at kunne engelsk, men vi vil også meget gerne invitere dig ud i de fjerneste kroge af verden, hvor vi hjælper dig med at finde de bedste studier på fx urter, fødevarer i almindelighed og komplementær tankegang i særdeleshed. Derfor vil du undervejs på studiet blive mødt af studieanvisninger, der opfordrer dig til fordybelse i de emner, der interesserer dig mest.

Vi er i gang med at udvikle en række suppleringsudvidelser tilknyttet biopat/naturopath-uddannelsen, fx ”Sport & Nutrition”, hvor vi i samarbejde med sportcoach, Peter Skjøth, er ved at skabe en rigtig fin kursusrække for dig, der arbejder med sport og mennesker. Det kan være på eliteplan, det kan være på motionsplan eller blot i din klinik, hvor du møder flere og flere mennesker, som dyrker motion og derfor har særlige behov udi ernæring og anden støtteterapi.

Der er også spændende overbygninger på vej, hvor du efter endt uddannelse som biopat/ naturopath ibm kan videreuddanne dig til at tage dig af særlige sygdomme fx kræft og udvalgte autoimmune sygdomme. Det sker selvfølgelig i samarbejde med eksperter i ind- og udland og onkologer m.m.

Hør mere om vores uddannelsesmuligheder ved at skrive til: info@biologisk-medicin.dk