Meridianer

 

Når vi arbejder som biopater/naturopather i biologisk medicin har vi en grundig uddannelse i anatomi, fysiologi og sygdomslære i ryggen.

Men vi skæver også til Østens visdom og dens 5000 år gamle ideer om, hvorfor der opstår ubalancer, og hvordan energiblokeringer i de såkaldte meridianer kan hindre, at energien flyder frit gennem hele kroppen. Akupunktører bruger nåle m.m. til at ophæve disse blokeringer, mens vi som biopater/naturopather mest anvender meridianlæren til at se sammenhænge mellem kroppens symptomer. Har du fx svamp mellem 4. og 5. tå, ondt på ydersiden af låret samt nakkespændinger, der bevæger sig fra baghovedet og henover kraniet i den ene eller den anden side af kroppen, kan det meget vel være galdeblæremeridianen, der har et problem. Det kan involvere levermeridianen, og dét makkerpar har indflydelse på alle kroppens muskler.

En biopat/naturopath ser således på kroppen både med de vestlige og østlige øjne for, hvad kan vi med anderledes ernæring og eventuelle kosttilskud til svamp, muskler samt fordøjelsen (lever/galde) gøre for at rette op på kroppens tilstand, og hvad kan vi gøre sådan mere “energetisk” fx med øreakupunktur? Øreakupunktur – ja, det lærer du også på Institut for Biologisk Medicin!

Der er 12 meridianer, som arbejder sammen om at skabe bedst mulig energi overalt. Kineserne kalder energien for Qi og kan på vestlig vis nok bedst beskrives som den helt grundlæggende energi helt ude fra storetåen og op i kroppen på dage, hvor vi har det allerbedst.

Og det gælder jo om at have det allerbedst, ikk’?